stationære og fokuserede tRYGHEDSopgaver

Den fokuserede tryghedsindsats 

Oplever dit område hærværk, uro og en stigende utryghed, så er der mulighed for at gøre noget ved det.

​

Vores fokuserede tryghedsindsats er en helhedsorienteret og analytisk indsats, hvor vi i en periode er i dit område kortlægger udfordringerne og kommer med konkrete forslag til løsninger. I denne indsats operer vi med faser, og det tager minimum tre måneder at gennemføre den.  

 

Det kan se således ud:

​

Fase 1: Observation – kontakt og relations dannelse

Indledende observationsforløb:
Vi har fokus på at observere de unges adfærd, de fysiske rammer på stedet og den kontekst de unge indgår i.

• Vi kigger på hvilke muligheder af aktiviteter der er, som de unge kan deltage i og indsatser der kan fremme de unges muligheder for at blive inkluderet i de almene fællesskaber og aktiviteter i lokalområdet, og de derigennem tager medansvar for og føler tilhørsforhold til deres lokalområde.

• Udfordringer i miljøet såsom risikoadfærd, misbrug og omfanget af det.

• Gruppens eksistensberettigelse eller med andre ord, hvad det er der binder gruppen sammen og opretholder dens eksistens, den negative dynamik i gruppen og frontfigurernes indflydelse på de øvrige medlemmer i gruppen.

​

Kontakt- og relationsdannelse: 
Vi prøver at opbygge relation og tillid til de unge, da vi som udefrakommende bevæger os ind i de unges arena og dermed kan få svært ved at få indblik i de unges livssituation og trivsel.  Vi gør meget ud af de unge oplever os som nogen der er kommet til området for at bidrage til en fælles løsning, som alle kan være tilfredse med, og som kan være med til at øge trygheden i området. Vi går i dialog med de unge omkring, hvad der skal til for at de unge benytter sig af faciliteterne og de eksisterende tilbud i området.

​

Fase 2: Planlægning og implementering af aktiviteter – kortlægning af ressourcer i området.

Planlægning og implementering af aktiviteter:
Kedsomhed er roden til alt ondt. Derfor har vi fokus på igangsættelse af aktiviteter som tager udgangspunkt i de unges behov, hvor de unge selv er med til at planlægge og implementere. Formålet med aktiviteterne er at udfylde det tomrum der er i de unges fritid og lærer dem at benytte sig af de eksisterende muligheder i området. Målet er:

• At lære de unge at bruge faciliteterne og de eksisterende tilbud i området (inklusion og positiv interaktion med omgivelserne)

• At gøre de unge aktører i deres eget liv og lærer dem at skabe sig en form for struktur i deres fritid og dermed forbygger den uhensigtsmæssige adfærd der skaber utryghed.

• At skabe positivt fællesskab med sunde fritidsaktiviteter.

• At bruge aktiviteterne som redskab til at få de unge ud af området og deres vante omgivelser.

Kortlægning af uudnyttet ressourcer i området:
Civilsamfundet kan spille en central rolle i styrkelsen af trygheden i boligsocialområder, især perioder hvor der er uro. 

• De kan være med til at dæmpe utryghedsskabende aktiviteter og berolige de øvrige beboere i området.

• De kan også spille en væsentlig rolle ift. at viderebringe relevante informationer fra myndighederne til beboerne, da en del beboere i boligsocialområder kan være begrænset af sproglige barrierer.

​

Dog kræver det, at civilsamfundet er rustet til opgaven via samskabelsesprocesser, og der skal være en samarbejdsform. Civilsamfundets rolle skal i dette tilfælde opfattes som supplerende til den eksisterende forebyggelse, og deres rolle skal defineres tydeligt. Team-tryghed kan være med til at rekruttere og opbygge et ressourcenetværk efter behov. 

​

Fase 3: Evaluering og den afsluttende beskrivelse

I Team-tryghed tror vi på lokale forankret løsninger er forudsætningen for, at vi kan lykkes med at skabe tryghed. Som udefrakommende kan vi ikke alene skabe bæredygtige løsninger som også eksisterer efter vi har trukket os tilbage fra det pågældende område.  Derfor prøver vi altid at være med til at igangsætte bæredygtig og langsigtet løsninger sammen med de involverede parter, så de initiativer som vi har været med til at igangsætte bliver ved med at være en del af løsningen. Derfor har vi fokus på evaluering og en afsluttende beskrivelse i.  

​

Evaluering indeholder:

• Status over gennemførte og igangværende tiltag/aktiviteter

• En generel snak om forløbet med både de unge og samarbejdspartner. 

• Drøftelse af opretholdelse og fremtidige organisering af aktiviteterne.

• Feedback til os. 

​

Den afsluttende beskrivelse: 
På baggrund af forløbet samler vi op vores subjektive baseret observationer, indsamlet erfaringer og kommer med konkrete løsningsforslag. Den afsluttende skrivelse indeholder følgende:

• Målgruppebeskrivelse

• Kortlægning og afgrænsning af miljøet

• Forebyggelse ift. grupperinger og den negative adfærd 

• Konkrete forslag til organisering og indhold af tilbud til målgruppen

• Konklusion